Højre spor er i øjeblikket spærret på Vestmotorvejen mellem frakørsel 41 Tjæreby og frakørsel 42 Korsør.Det skyldes et uheld, skriver Vejdirektoratet.

Søndag er flere af Molslinjens afgange aflyst. Årsagen er tekniske problemer på hurtigfærgen Express 2.Det skriver Ekstra Bladet.

Hvordan håndterer en vuggestue eller en børnehave et cyberangreb, der lukker ned for al strøm og kommunikation?Midt mellem sanglege og hop i mudderpøle kan scenariet synes uvirkeligt at skulle forholde sig til.Men spørger man i børnehuset Naturinstitutionen Børnehuset i Fensmark, er svaret snarere: Tværtimod. Planen er ved at blive udarbejdet, men allerede nu er flere detaljer på plads.- Menuen står på frugtmos, knækbrød med tun og makrel. Og så tror jeg, vi flotter os og køber mayonnaise, fortæller Sissel Larsen, der er leder i den private daginstitution.Hun forklarer, at det er vigtigt at kunne mætte børnene, hvis de af den ene eller anden grund bliver nødt til at være længere tid i institutionen end ventet.På samme måde skal der være en plan for, hvem der må hente børnene, hvis al kommunikation er brudt sammen, og børnenes forældre måske er strandet på job i København eller andre steder.- Vi har i forvejen politikker og forudgående aftaler for, hvordan vi gør tingene. Det skal være med til, at alle føler sig trygge og sikre, påpeger Sissel Larsen og tilføjer:- Vi kommer måske også til at spørge forældre efter tæpper, så vi kan holde varmen. Forberedelserne læner sig ifølge lederen dels op ad den praksis, som man ser i Næstved Kommune, og dels de anbefalinger, som Kommunernes Landsforening udsendte tidligere på året.Har prøvet det førEn ting er mad og varme.En stor strømafbrydelse kan også få konsekvenser for både vand- og spildevandsforsyningen og dermed også toiletterne. - De siger jo, man skal have tre liter vand per person om dagen. Og vi er 36 børn foruden 9-12 voksne. Det bliver over 400 liter.- Men heldigvis er vores børn eminente til at skide i skovbunden, for de er vant til at være ude. Så vi klarer det nok, selvom toilettet ikke virker.Taler I med børnene om de her forberedelser?- Det gør vi ikke. De er så små, at det på ingen måde er noget, de skal være en del af. Men de vil nok grine af os, når vi slæber tæpper op på loftet – og så kan vi måske lave en dag, hvor vi prøver at sove i dem.Det kan måske lyde voldsomt, at I skal forberede jer på en krise. Hvad tænker I selv om det?- Det handler om, at vores børn oplever stabilitet og tryghed, hvis der opstår en krise.- Og det kan vi alene gøre ved at være forberedt til tænderne. Og så kan vi måske grine lettet af det på vores dødsleje, at det ikke gik værre. Hellere det, end at vi står uden en plan.Ifølge Sissel Larsen har der kun været opbakning fra forældrene til initiativet.Risikokoordinator: Det er sund fornuftDer foreligger ingen krav, men anbefalinger til, hvordan både kommunerne - herunder de offentlige institutioner - og private institutioner gør sig i stand til at kunne håndtere kriser, fortæller Søren Bo Lyderik, der er risikokoordinator i Næstved Kommune. - Men det er kun sund fornuft og et must, at vi tænker frem, siger han og roser også private institutioner for at tage opgaven på sig.Søren Bo Lyderik oplyser, at man i Næstved Kommune fortsat er i gang med at planlægge. Både hvilke scenarier, man skal forholde sig til, og hvordan man håndterer dem.- Vi lever i en tid, hvor større strømnedbrud er en reel trussel. Vi ser ned i en stor gryde med forskellige scenarier, og der bliver hele tiden fyldt mere i. Vi er slet ikke færdige endnu.

Den 17-årige bassist Anton Stampe fra Haslev har sammen med sit band Ashes of Billy fået en pladekontrakt i USA. Det skriver musikmediet Gaffa.Det er kun fire år siden Anton Stampe, Daniel Aabenhus Herman fra Roskilde og Johan Borgaa fra Grevinge begyndte at spille sammen, men siden har det anmelderroste band haft noget af en kometkarriere. Nu flytter de til Nashville for at skrive og indspille musik på det amerikanske pladeselskab Severance Records.Så sent som i sommer spillede bandet på Haslev Festdage og har desuden spillet på Copenhell og på spillestedet VEGA i København.

Der var næsten fuldt hus i den gamle rådhussal i Jyderup, da modstandere af planerne om at lagre CO₂ i undergrunden ved Havnsø lørdag bød indenfor til borgermøde. Mange af de fremmødte har i årevis kæmpet imod projektet – og planlægger ikke at stoppe foreløbig.- Vi er jo oppe imod nogle meget store kræfter og politiske interesser, så det er rigtigt, at det ikke er nemt. Men jeg synes jo, sådan et møde som i dag viser, at der er stor opbakning. - Og vi giver os skam ikke, siger Kim Ejlertsen, bestyrelsesmedlem i Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev. I flere år har virksomheden CO₂ Storage Kalundborg undersøgt, om jordforholdene omkring Havnsø egner sig til at opbevare CO₂ i undergrunden. Det lange perspektiv skræmmerBaggrunden er en bred politisk aftale i Folketinget, der fastslår, at der skal lagres 34 millioner tons CO₂ i den danske undergrund.Det er nødvendigt for, at Danmark kan nå sit klimamål om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent i 2030. CO₂-lageret ved Havnsø vil ligge omkring 1,4 kilometer nede i undergrunden, hvor flydende CO₂ pumpes ned og fordeler sig i mellemrum i sandsten. Ovenover skal et lerlag forhindre, at den giftige CO₂ siver op igen. For Kim Ejlertsen handler bekymringen især om de langsigtede konsekvenser.- Den alvorligste er nok det her langtidsperspektiv i, at vi skal bo oven på ufatteligt store mængder af flydende CO₂, siger Kim Ejlertsen, der sammenligner risikoen med en fabriksulykke – blot uden mulighed for at rette fejlen bagefter: - Hvis det først går galt, så kan vi ikke forhindre ulykken i at ske. Det er det, man også kalder en generationsforurening, som man er i gang med at lave, siger han. GEUS: Det er sikkertMen ifølge GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland - er der ikke noget at komme efter.- Når der er det her meget tykke lerlag, der er mange gange tykkere, end hvad man siger er nødvendigt for at kunne holde på det, så mener jeg bestemt ikke, der er nogen fare, har Nina Skaarup, statsgeolog i GEUS, tidligere udtalt til TV2 ØST. Det formilder dog ikke de lokale modstandere.- Jeg er bange for, at det er os – skatteborgere – der skal betale regningen. Og os, der er landejere og husejere. Det er os, der kommer til at mærke det på vores boliger. De vil nok falde i værdi, og området vil jo nok dø, hvis man får at vide, at man bor på en bombe, siger Allan Nissen fra Eskebjerg. Selvom GEUS vurderer, at lagringen er sikker, mener han, at lagringen svarer til at flytte problemet i stedet for at løse det. - I stedet for at skære ned på forbruget af CO₂, så vil man bare se, hvordan man kan skubbe det væk. Det synes jeg er en helt forkert måde, man finder løsninger på, i stedet for at komme ind til nogle ordentlige løsninger, siger Allan Nissen.