Fredag eftermiddag mente en borger at have observeret en spøgelsesbilist på Sydmotorvejen ved Maribo.Bilisten kørte ifølge anmeldelsen i sydgående retning i det nordgående spor. Der skal være tale om en grå SUV med britiske nummerplader, men det lykkedes ikke politiet at lokalisere bilisten. Opgaven blev yderligere vanskeliggjort af, at anmelderen ikke kunne oplyse registreringsnummeret på bilen. - Vi kørte strækningen igennem, men uden held, siger vagtchef Kim Skov ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.Ifølge vagtchefen er situationen noget atypisk.- Normalt får vi flere anmeldelser, når der er spøgelsesbilister på motorvejen. Har du set noget, kan politiet kontaktes på 114.

- Uanset hvad har pårørende jo brug for en afslutning på det her, også selv hvis det skulle være den negative.Sådan forklarer Lars Bregnbak, hvorfor han og en gruppe frivillige hundeførere fra foreningen Eftersøgningshunde K-9 fredag rykkede ud fra Nordsjælland til Østlolland. De leder efter 55-årige Maibritt, der forlod sit hjem i Sakskøbing en lørdag nat i slutningen af august og ikke er set siden.Politiets aktive eftersøgning er indstillet. Derfor har foreningen tilbudt sin hjælp i form af nye øjne og ikke mindst nye snuder. Med vinden i snudenEftersøgningen kræver en plan. Hundeførerne kortlægger, hvor de har søgt, og de tracker deres ture, så de bagefter kan analysere dækningen. - Vi ved, at vinden kommer fra sydvest, så vi vil gerne starte i den modsatte ende, så vi får vinden ind i snuden, forklarer Marianne Hammer fra foreningen. Hundeførerne fordeler sig og trækker nedad, hver på sin side af området.Hundene er trænet til at finde både levende og døde, men fokus er på lig. De trænes med klude fra døde mennesker.Foreningen er realistisk om, hvad den kan forvente. To måneder efter Maibritts forsvinden er håbet noget falmet. - Man indikerer lidt, at man ikke forventer at finde hende i live, som Lars Bregnbak formulerer det.Et supplement Bregnbak afviser, at foreningen kan mere end politiet.- Vi kommer væsentligt senere ind i billedet, siger han. Foreningen er et ekstra tilbud, når ressourcerne er brugt, eller når der ikke er flere oplagte steder at søge. Det er altid foreningen, der tilbyder sig over for myndighederne, aldrig omvendt, og samarbejdet fungerer ifølge Bregnbak godt.Arbejdet er helt frivilligt. Hundeførerne bruger fem til ti timer om ugen på træning og betaler selv. Der er hverken støtte eller fondsmidler.Har tidligere fundet savnedeForeningen har oplevet, at arbejdet bærer frugt. Sidste år fandt hundene tre mennesker: to i live og én død.Bregnbak husker især en sag fra Faxe Ladeplads for omkring tre et halvt år siden. En mand var blevet efterladt på havnen om natten, og efter cirka en måned kontaktede familien ham. Hans unge hund markerede ved vandet, og en ældre kollegahund bekræftede markeringen. Politiet fik besked, og ugen efter dukkede manden op i havnens overflade. At finde en død er mentalt hårdt. Derfor får hundeførerne undervisning i psykologisk støtte til hinanden, og flere har en sundhedsfaglig baggrund fra ambulance- eller beredskabsarbejde.Fredag endte uden forløsning, men holdet fortsætter ufortrødent eftersøgningen lørdag i et nyt område. - Vigtigst af alt er, at man gør en god gerning, siger Marianne Hammer. - Man hjælper pårørende med at få vished.

Tirsdag lød det fra Haslev Festdage, at man i løbet af den kommende uge forventerede at offentliggøre det første navn til festivalen i juni næste år.Så længe behøver man alligevel ikke vente.Haslev Festdage skriver fredag på Facebook, at Rasmus Seebach er det første navn.Seebach vender dermed tilbage til Haslev Festdage. Her gav han senest koncert i 2018. Siden da har han blandt andet spillet på Ringsted Festival og givet udsolgte arenakoncerter i København og Herning for 75.000 fans.Det vides ikke, hvad udmeldingen har betydet for billetsalget.Men allerede tirsdag, hvor ingen navne endnu var offentliggjort, kunne festivalen fortælle, at der er solgt fem gange så mange billetter som vanligt.

Kun 14 procent overlever, hvis de får hjertestop uden for hospitalet. Det tal ville Nykøbing Falster Sygehus gerne have op, da borgere i dag kunne øve hjertemassage og prøve en hjertestarter i anledning af Danmarks hjertestarterdag.Hos uddannelseskonsulent Brian Skov fra sygehuset er budskabet enkelt: Ring 112, påbegynd hjertemassage, og hent en hjertestarter, hvis der er en inden for rimelig afstand.– Det er rart at se, at folk faktisk er interesserede, især i at bruge en hjertestarter. Men også i at få lov at trykke på en dukke, så man kan mærke, hvor dybt man skal trykke, og hvor mange kræfter man bruger, siger han.- Man vil gerne hjælpeBlandt dem, der prøvede kræfter med dukken, var Eline Foght Knuthenfeldt fra Næstved. Hun gav hjertemassage og tjekkede, om “patienten” var okay.– Man vil gerne hjælpe andre, og det er vigtigt at passe på hinanden, siger hun. Hun føler sig endnu ikke helt klar, men er tæt på. Hun fremhæver, at virkeligheden vil være en anden end øvelsen.– Hvis der lå et rigtigt menneske derude, ville der være endnu mere pres på, end når det er en dukke, siger hun.Derfor vil hun gerne øve sig flere gange. Hjemme kan hun få hjælp af sin mor, der er sygeplejerske.– Jeg kunne nok øve mig nogle flere gange, så jeg kunne blive klar til det.Fem til ti minutter aleneBrian Skov understreger, at man som borger skal kunne klare sig selv, indtil hjælpen kommer.– Man skal kunne klare sig selv i fem til ti minutter, inden der i hvert fald er en ambulance, siger han. Derfor handler øvelserne også om, hvad man gør, hvis man bliver træt undervejs. Han peger på, at mange frivillige hjerteløbere i dag er et vigtigt supplement.Ifølge Brian Skov er målet med dagen, at flere oplever, hvor nemt det er at bruge en hjertestarter.– Succeskriteriet er, at vi har fået nogen trukket hen og prøvet at starte en hjertestarter, så de kan se, hvor nemt det er, og hvor meget den guider en, siger han.Tre fjerdedele kan hjælpesFor nylig er der kommet nye europæiske retningslinjer, som sætter fokus på, at almindelige borgere skal yde bedre hjertemassage. Det skal forbedre overlevelsen for dem, der får hjertestop uden for hospitalet. Og der er meget at hente, mener han. Mange af dem, der falder om, har en hjerterytme, som en hjertestarter kan få tilbage i normal gænge.– Man regner med, at omkring tre fjerdedele har en rytme, man kan genstarte med en hjertestarter, så det er rigtig vigtigt, at det bliver udbredt, siger han.

Medarbejderne i Kalundborg Kommune må ikke bruge nikotinprodukter i arbejdstiden. Det er essensen af forslaget til en justeret rygepolitik. Forslaget skal økonomiudvalget tage stilling til onsdag. Forbuddet omfatter også nikotinposer og tyggetobak og gælder i pauser, udendørs og under transport. Rygestopmedicin er undtaget. Ved arbejde i borgeres hjem er det en forudsætning, at der ikke ryges. Overtrædelser håndteres med dialog, men kan i gentagelsestilfælde få ansættelsesretlige konsekvenser, fremgår det.