I Herlufmagle-hallen, der ligger nord for Næstved, mangler der lige nu et toiletbræt på hallens handicaptoilet.Det er tilsyneladende blevet taget af en tyv. Men vedkommende har glemt sit værktøj, da toiletbrættet blev stjålet.Det skriver hallen i et opslag på Facebook, hvor man kan se, at der på gulvet ved siden af toilettet ligger en papegøjetang.- Du glemte din papegøjetang, da du valgte og tage toiletbrættet fra hallens handicap toilet. Øv øv, skriver hallen i opslaget.

Hvor mange penge bruger du på takeaway? Hvor mange abonnementer betaler du egentlig for? Og hvor kan du spare?20-årige Jakob Drist Fisker fra Vordingborg behøver ikke selv at finde svarene, da han bare kan spørge ChatGPT.Han har nemlig brugt MitID til at koble sin bank til en løsning, som giver chatbotten adgang til hele hans privatøkonomi.- Jeg skal flytte hjemmefra, så jeg skal have styr på økonomien, siger Jakob Drist Fisker, som netop er begyndt at læse økonomi og IT i København.Han syntes ikke, at han kunne danne sig et overblik gennem sin egen net- og mobilbank. Derfor byggede han sin egen løsning.Følger med i indkøbChatGPT kan blandt andet se saldoen på Jakob Drist Fiskers konti, transaktioner, abonnementer og aktieportefølje.Når han eksempelvis handler i supermarkedet, bliver transaktionen automatisk hentet ind ved den daglige opdatering, så Chatgpt kan se den, uden at han selv skal taste noget ind.Mellem banken og Chatgpt ligger et økonomisk dashboard, som han selv har bygget. Med MitID har han givet en ekstern tjeneste lov til at hente oplysningerne fra banken til dashboardet, som han har koblet til chatbotten.Var du på noget tidspunkt betænkelig ved at give en AI-chatbot adgang til dine kontobevægelser?- Egentlig ikke. Nu er det ikke, fordi jeg på nogen måde dæmoniserer alle de store techfirmaer. Egentlig vil jeg glædeligt hjælpe til med at give lidt ekstra træningsdata. Det ser jeg ikke som nogen risiko overhovedet, svarer han. Kan virke harmløstJens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, er ikke bekymret for, hvordan Jakob Drist Fisker henter oplysningerne fra banken.Det er derimod den automatiske deling med Chatgpt, han hæfter sig ved.Han mener, at man bør tænke sig om, før man giver en AI-chatbot automatisk adgang til løbende oplysninger om sin økonomi.- Det kan godt være, at man synes, at det er fint lige nu, men det kan være, at man bliver træt af det på et senere tidspunkt, siger han.Professoren har blandt andet svært ved at gennemskue, præcis hvad ens data kan blive brugt til.Det fremgår af hjemmesiden for OpenAI, at indhold fra private Chatgpt-brugere kan bruges til at træne virksomhedens modeller, men at man kan slå det fra i indstillingerne.Ifølge Jens Myrup Pedersen kan oplysninger, der hver for sig virker harmløse, tilsammen tegne et detaljeret billede af en person. Kontobevægelser kan eksempelvis afsløre, hvor man har befundet sig.Hvis oplysningerne bliver stjålet, kan de ifølge professoren blandt andet bruges til målrettede phishingangreb.- Man kan måske også komme til at glemme undervejs, at man deler ting, man ikke ville have delt, tilføjer han.Over for TV 2 understreger OpenAI i et skriftligt svar, at brugerne selv har kontrol over, hvordan deres data bruges, og blandt andet kan tilgå og slette deres personlige oplysninger.Virksomheden skriver desuden, at den ikke aktivt opsøger personlige oplysninger for at træne sine modeller. Den bruger heller ikke offentligt tilgængelige oplysninger på internettet til at opbygge profiler om personer, vise dem målrettede annoncer eller sælge deres data. Kan Chatgpt erstatte bankrådgiveren?Jakob Drist Fisker fortæller, at han allerede havde godt styr på sin økonomi, men at løsningen har gjort det lettere at bevare overblikket.Derudover bruger han Chatgpt som sparringspartner, når det gælder investeringer og opsparing.- Ligesom man kan ringe til en bankrådgiver, så kan jeg egentlig også bare godt spørge Chatgpt, lyder det videre.Og der er bestemt noget at hente ved at bruge en AI-chatbot til sin økonomi, mener Jeanette Kølbek, privatøkonom i Nykredit og Spar Nord.Hun fremhæver muligheden for at få overblik over sit forbrug og lægge et budget. Det kan være nyttigt for eksempelvis unge, der som Jakob Drist Fisker står over for at flytte hjemmefra.Men hun ville ikke lade en AI-chatbot stå alene med den økonomiske rådgivning. Hun peger på, at en chatbot kan begå fejl og blandt andet svarer ud fra de oplysninger og spørgsmål, den bliver fodret med.- Det kan aldrig erstatte sund fornuft, kritisk tænkning og professionel rådgivning, siger privatøkonomen.Også OpenAI understreger over for TV 2, at Chatgpt ikke kan erstatte professionel økonomisk rådgivning. Virksomheden gør samtidig opmærksom på, at chatbotten kan begå fejl, og at vigtige oplysninger derfor bør dobbelttjekkes.Bankerne kan lære nogetPå spørgsmålet om, hvad det siger om bankernes egne løsninger, når en ung person som Jakob Drist Fisker bruger AI til at skabe det økonomiske overblik, han savner i sin bank, medgiver Jeanette Kølbek, at der er plads til forbedring.- Det tror jeg da ikke, at der skal være nogen tvivl om, siger privatøkonomen.Hun påpeger dog, at det, der fungerer for én, ikke nødvendigvis fungerer for alle.Hun tilføjer desuden, at banker er længere om at udvikle nye løsninger, fordi de blandt andet skal testes grundigt og være sikre, før kunderne kan bruge dem.Jakob Drist Fisker byggede sit dashboard til sig selv og sine venner, så de også kunne få gavn af det. Nu overvejer han at gøre løsningen tilgængelig for andre.

En 19-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg på en 60-årig mand.Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Retsmødet foregik bag lukkede døre ved Retten i Næstved i formiddags.- Det drejer sig om en hændelse, der skete cirka klokken 3 i nat i Næstved tæt på Banegården, fortæller Eva Madsen, anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Ifølge anklageskriftet har den sigtede sparket den 60-årige mand i hovedet minimum 31 gange. Som følge af sparkene har manden pådraget sig kraniebrud og blødninger i hjernen. Det er uvist, om manden er uden for livsfare.Den 19-årige er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.

De fleste tænker på snobrød og skumfiduser, når de hører ordet 'bålmad'. Men til DM i bålmad er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan tilberedes over flammerne. - Jeg er overhovedet ikke sådan et 'outdoor' menneske normalt, så det har været helt anderledes at skulle træne op på denne her måde, fortæller deltager Marie Rasmussen. Til daglig arbejder Marie Rasmussen i fine rammer som kok på Kragerup Gods nord for Slagelse.Men lørdag skulle hun sammen med tre andre professionelle kokke dyste om at tage lejrbålsmad til nye højder. På 120 minutter sammensatte hun derfor et måltid af lokale råvarer.Retten talte til dommernes madhjerter, og som endte med at sikre hende førstepladsen i konkurrencen. - Det er lidt surrealistisk. Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu. De andre gjorde det helt fantastisk godt, fortæller Marie Rasmussen. Udover at sikre sig sejren vinder Marie Rasmussen også 15.000 kroner i præmie. Med sig i køkkenet havde de fire deltagere hver en elev fra Kokke- og Tjenerskolen på ZBC i Slagelse til at hjælpe sig i konkurrencen. – Det er spændende at møde nye mennesker og se, hvordan de tænker, og hvordan de ser på bålmad, siger elev Victor Nielsen Rohrmann, der lørdag hjalp Marie Rasmussen med at komme i mål. - Jeg har virkelig, virkelig været glad for Victor, som har hjulpet mig. Han har gjort det så godt, fortæller Marie Rasmussen om samarbejdet. Et større samlingspunkt DM i bålmad er en del af festivalen Food on Fire, der finder sted i Parnas Park ved Sorø Sø. Her har flere end 20 lokale producenter, gårdbutikker og restauranter boder med smagsprøver og varer til salg. - Vi arbejder med turisme, og målet med sådan en begivenhed er at kaste mere lys på Sorø. Så hvad er en bedre måde at gøre det på end at lave en bålmadsfestival midt ude i Sorøs natur, siger Morten Jensen, der er direktør i Destination Sjælland, der er arrangøren bag festivalen. Det er fjerde gang, at Food on Fire bliver afholdt.

Seks forskellige haller, teenagere til træning til langt ud på aftenen og et medlemstal, der er begyndt at falde.Håndboldklubben TMS Ringsted mærker tydeligt konsekvenserne af den lukkede Hal A i Ringsted Arena. Hallen har været lukket siden december 2025, fordi råd og svamp har svækket taget så meget, at der er risiko for, at dele af det styrter ned. Men håndboldklubben må væbne sig med tålmodighed, for nye beregninger viser, at stålspærerne ikke kan bære en genopbygning, hvis de ikke først bliver forstærket. Det betyder en ekstra regning på omkring 46 millioner kroner og en længere tidsplan.Hos TMS Ringsted er frustrationen til at tage og føle på.- Det betyder, at der går længere tid, før vi kan komme tilbage til vores helt almindelige drift. Lige nu er vi fordelt på seks forskellige haller rundt i kommunen. Vi har 16-årige, der først er færdige med at træne klokken 22. Det er uholdbart, siger Nichlas Riise, der er formand for TMS Ringsted. Spreder sig i seks hallerProblemerne koster nu også medlemmer.- Vi kan se, at vi stille og roligt taber medlemmer, siger Nichlas Riise.Klubben håber nu, at hallen kan være klar i sommeren 2028.Når TMS Ringsted fordeler sine aktiviteter på seks andre haller, lægger det samtidig beslag på tider, som andre foreninger ellers kunne bruge.- Det handler ikke kun om håndbold. Det handler også om badminton, der har fået mindre tid, floorball og alle mulige andre foreninger, som bliver ramt. Frustration er nok det bedste ord, siger Nichlas Riise. Ringsted var allerede presset på halkapaciteten før lukningen. Kommunen oplyste i april 2026, at Ringsted havde færrest sportshalbaner per indbygger i Region Sjælland.Formand for sport-, kultur- og fritidsudvalget i Ringsted Kommune, Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (V), er utilfreds med udviklingen.- Kommunens administration har taget ansvar for, at vi ikke får den tidsplan og den økonomi, som vi havde forventet. Det er rigtig, rigtig ærgerligt, siger han. Torsdag i næste uge skal sport-, kultur- og fritidsudvalget og det tekniske udvalg mødes om sagen.- Vi har tænkt os at udfordre tidsplanen og lægge mest muligt pres på for at se, om vi kan finde nogle huller i den, så vi kan få hallen klar hurtigst muligt. Men det skal selvfølgelig også laves rigtigt og sikkert, siger Johnny Brown Lundberg Dahlgaard.Hal A har længe voldt Ringsted Kommune problemer. I 2022 afsatte byrådet seks millioner kroner til at renovere taget. En senere undersøgelse viste råd og svamp, og en midlertidig forstærkning viste sig efterfølgende at have forværret tagets tilstand.I juni 2025 fyrede kommunen sin daværende rådgiver. Da sneen faldt i januar 2026, vurderede administrationen, at snemængder kunne få taget til at give efter.