Onsdag morgen er der sket et færdselsuheld på Holbækmotorvejen i retning mod København mellem Gevninge og Kornerup.En bil er kørt op bag i en anden, men ingen personer er kommet til skade, oplyser Thomas Kristensen fra kommunikationsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi. Uheldet har dog skabt en del kø, der i skrivende stund starter et stykke før Torkilstrup Rasteplads. Derudover er rute 155 Lindenborgvej allerede fyldt godt op mod Roskilde, da mange benytter den som alternativ rute, skriver DR P4 Trafik. Køen forventes først opløst omkring klokken 09, skriver Vejdirektoratet. Politi og redning er på stedet.

Kommuner og andre, som vil opføre statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring i Danmark og i Rigsfællesskabet i det hele taget, kan nu søge om penge til det, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.Der er afsat 10 millioner kroner i en pulje til formålet, som daværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) igangsatte kort før folketingsvalget i år. Nu vil kulturministeren, De Radikales Zenia Stampe, føre projektet i mål.En undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43. Desuden har 75 ud af 98 kommuner ikke en statue af en navngiven kvinde.

Et stort flertal af danskerne ønsker, at landets dyrehaver får lov til at beholde deres sikahjorte bag hegn.Det viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat.Her er 71,6 procent af de 1000 repræsentativt udvalgte danskere enige, mens 7,6 procent er uenige og 20,9 procent svarer "ved ikke". - Denne måling sender et klart signal til minister Christian Rabjerg Madsen (S) om at give dyrehaverne den nødvendige dispensation, siger Christoffer de Neergaard fra Gunderslevholm Dyrehave.Han bakkes op af Carsten Brandt fra Holbæk Dyrehave.Sikahjorten er på EU's liste over invasive arter på grund af blandt andet frygten for, at den kan krydse sig med kronhjorte. En dansk undersøgelse har dog ikke fundet tegn på, at det sker herhjemme.11 danske dyrehaver har derfor søgt om dispensation til at beholde dyrene.

Der er sket et uheld på Vestmotorvejen mellem afkørslerne 35 Ringsted Ø og 36 Ringsted N. Uheldsstedet kan passeres med forsigtighed, men der er endnu ikke ryddet op.Det oplyser Vejdirektoratets trafikinformation.Der forventes at være ryddet op på stedet klokken 22.45.

Der var dans, musik og is i skolegården, da eleverne på de to landsbyskoler i Gyrstinge og Jystrup fik besked om, at deres skoler bliver udvidet med en udskoling.- Jeg blev virkelig, virkelig, virkelig glad. Jeg havde håbet på det længe. Her er mine venner jo, og jeg har ikke lyst til at miste dem, siger Olivia Frimann Bøgelund, der går i 6. klasse på Søholmskolen i Jystrup. Normalt har proceduren været, at elever efter endt 6. klasse skulle videre til andre skoler. Men nu kan eleverne på de to landsbyskoler altså få lov at fortsætte i deres egne folkeskoleklasser til og med 9. klasse.- Efter min storesøster gik ud i 6. klasse er hun endt med at gå på ni forskellige skoler uden at få et godt skoleliv. Så jeg har virkelig håbet på ikke at skulle flytte skole ligesom hende, siger Ib Roed Otte, der ligeledes går i 6. klasse på Søholmskolen. Hård kamp har givet poteLouise Frimann Jensen er forperson for forældrebestyrelsen på Søholmskolen. Hun har kæmpet for en udskoling i Jystrup i flere år. For to år siden præsenterede hun ønsket foran en større skare af politikere, der var mødt op på skolen for at lytte til skolebestyrelsens oplæg.- Det blev modtaget meget blandet dengang. Noget, der ikke har været før, skal jo altid vendes og drejes. Men man satte en toårig undersøgelse i gang, så det er noget politikerne har gennemarbejdet, siger hun. Politikerne lyttede, og i byrådets budget for næste år kan man læse, at de også imødekommer forældrene.- Vi kan se, at lige præcis i landsbyerne, der er rigtig mange, der vælger folkeskolen fra. I stedet søger de mod de private og frie tilbud. Vi vil gerne fastholde nogle af vores elever i vores folkeskole, og det er det her et forsøg på at gøre, siger Benjamin Pedersen (K), der er formand for skole- og undervisningsudvalget i Ringsted Kommune. En anderledes skolegangPolitikerne har afsat knap 11 millioner kroner i anlægsudgifter til de to landsbyskoler. Dertil kommer driftsudgifterne. På Gyrstinge Skole er der ikke planer om at udvide med ekstra klasselokaler. I stedet flytter de kommende 7., 8. og 9. klasser ind i menighedsrådets lokaler, der ligger lige over for skolen. Men det ikke planen, at de skal være der ret meget af tiden.- Det skal være en integreret del af undervisningen, at eleverne skal ud og arbejde med foreninger og forskellige lokale virksomheder, så de får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være på et arbejdsmarked, siger Anne Katrine Blond, der er skoleleder for Gyrstinge Skole & Landbørnehus. Forberedelserne er allerede i gang. Gravemaskiner graver på matriklen, og håndværkere arbejder på et udeområde, der skal fungere som skolens naturfagslokale.- Vi arbejder rigtig meget med udendørs klasserum. Vi arbejder enormt sansebaseret og praksisfagligt, siger skolelederen. Går mod strømmenMens indbyggertallet i landets mindre byer, ifølge Bolius, generelt er faldende, stiger det i Jystrup og ligger stabilt i Gyrstinge. På landsplan ser man et mønster i, at det typisk er i de mindre byer, at de små skoler må lukke. Politikerne i Ringsted Kommune har selv tidligere nedlagt tre folkeskoler i perioden fra 2007-2025. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men den tendens går det nye byråd altså stik imod. For selvom det er utraditionelt med en folkeskole til og med 9. klasse i små landsbyer, så er det det, politikerne ønsker på trods af, der bor færre end 1.000 indbyggere i både Gyrstinge og Jystrup.- Vi er stolte af at gøre noget usædvanligt. Vi er stolte af, at vi investerer i vores landsbyer og vores små folkeskoler i stedet for at lukke dem, siger udvalgsformand, Benjamin Pedersen (K).Ungdommen i provinsenÉn af dem, der har kæmpet for en udskoling i Gyrstinge er Astrid Kjeldal Mohr, der er bestyrelsesformand for Gyrstinge Skole & Landbørnehus. Hun mener, at en udskoling i byen vil betyde, at de unge vil få et meget tættere fællesskab, og at de måske endda vil begynde at engagere sig i flere lokale tiltag. Eksempelvis i den lokale idrætsforening. - Jeg tror, vi vil ser flere unge i bymiljøet. En udskoling betyder, at vores børn kan få lov at blive i de trygge og vante rammer, de kender. Og at de ikke skal bruge en masse energi på et skoleskifte på et tidspunkt, hvor de bruger en masse energi i forvejen på at udvikle sig, siger Astrid Kjeldal Mohr, der selv har to børn på skolen i Gyrstinge.